GIF-Gymnastik Gladsaxe - Danmarks Gladeste Forening
 

GIF (Gladsaxe Idrætsforening) er over 100 år gammel og blev grundlagt i 1916. Da bestod den udover gymnastikafdelingen af en svømmeafdeling (GSC) og en håndboldafdeling (Gladsaxe HG).

Gymnastik afdelingen kalder vi GIF-Gymnastik eller blot GIF og under "Tilmelding - Holdoversigt" finder du hold for Børn & Unge, Voksne, Cheer og TeamGym. Der er rig mulighed for at gå på opdagelse og finde lige netop det hold, der lyder spændende for dig. Holdene er placeret flere steder i kommunen bl.a. i Gladsaxe Sportshal Hal 2, i Gyngemosehallen, på Søborg Skole, på Vadgård Skole, på Grønnemose Skole og i Mørkhøj park (Enghavegård skole).

Hvis du melder dig ind i GIF-Gymnastik, er du automatisk medlem af GymDanmark, DGI samt DAFF. Det er hovedforbundene, som samler alle Danmarks idrætsforeninger til opvisninger, stævner og konkurrencer eller lignende i løbet af sæsonnen.

GIF-Gymnastik har en frivilligt arbejdende Bestyrelse, som arbejder målrettet mod at skabe de bedste rammer for foreningens frivillige, gymnaster, trænere og ansatte, så vi kan blive endnu bedre til at vise, at vi er Danmarks Gladeste Forening med et væld af glædesfyldte bevægelsestilbud til alle, og hvor det er hyggeligt og rart at være frivillig, gymnast og træner

GIF-Gymnastik er en af Danmarks største gymnastikforeninger med ca. 2.500 aktive medlemmer. Når der er så mange medlemmer, har GIF-Gymnastik også brug for rigtig mange trænere. Vores ca 120 trænere gør sig umage for at planlægge nogle glædesfyldte og udviklende træninger for dig og dit hold.

Med så mange medlemmer og trænere, har GIF-Gymnastik brug for en håndfuld fastansatte til at drive og udvikle foreningen. I tæt samarbejde med Bestyrelsen, søger vi hele tiden at blive bedre til at drive forening, og skabe de bedste rammer for at være medlem i GIF-Gymnastik.