Spring & Leg - for de ældste børnehavebørn / yngste skolebørn.
Dette hold er for dig, som er 5-7 år (årgang 2017, 2018, 2019), som har gået til gymnastik før, men som endnu ikke er helt klar til vores konkurrence- eller springhold for skolebørn.
Træningen
Er du klar til at lære at lave seje spring: vejrmøller, saltoer, overslag og meget andet? Kan du også godt lide at lege og danse til musik? Og synes du, at det er sjovt at løbe stærkt og lave seje gymnastik tricks? Så er Spring & Leg lige holdet for dig.
Vi skal lave sjov opvarmning, lære rytmisk serie, lege, springe på redskaberne og have det sjovt. Dine forældre må gerne kigge på, men du er blevet så stor, at du selv kan finde ud af at lytte efter, hvad instruktørerne siger.
For at kunne gå på holdet skal du opfylde følgende:
Have gået på et Gym&leg/Voksen-barn 3-5 år hold minimum 1 sæson og have lyst til at lære at lave rigtige spring. Du skal kunne lave kolbøtter og kunne bære din egen vægt på armene (gå trillebør, stå på hænder op ad en væg eller lignende).
Praktisk
Børnene skal komme i tøj, som de kan bevæge sig i (ikke med lynlås) og bare tæer.
Husk drikkedunk.
I slutningen af sæsonen får du mulighed for at deltage i foreningens lokalopvisning. Her skal vi vise hvad vi har øvet i løbet af sæsonen.
Glæd dig – det bliver sjovt!
Der afholdes ferie med skolernes ferie (medmindre andet er meldt ud af instruktøren)
Find adresser på vores træningssteder under menupunktet "Om foreningen"
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Instruktør