Idrætscontroller til GIF-Gymnastik, Gladsaxe

 20. januar 2022

 

Brænder du for administration og bogføring? Og kunne du tænke dig, at være en del af et stærkt foreningsfællesskab, hvor vi har det sjovt og har en fælles vision om at skabe bevægelsesglæde? Så er det måske dig, vi leder efter!

 

I GIF-Gymnastik søger vi en udadvendt Controller, som er detaljeorienteret, og som kan prioritere effektivt og overholde deadlines. Du har ben i næsen og fokus på høj kvalitet i dit arbejde. Derudover er du forretningsorienteret, analytisk og forandringsparat – og så er du vild med administration og bogføring.

 

Du bliver en vigtig del af vores administration, som lige nu består af fire dedikerede medarbejdere, der har idræts- og kommunikationsbaggrund. Derudover bliver du kollega med mere end 100 trænere, som er passionerede, kvalificerede og hele tiden arbejder på, at GIF-Gymnastik skal være Danmarks Gladeste Forening. Sammen arbejder vi på at udvikle foreningen med det mål at skabe bevægelse, trivsel og sundhed for så mange som mulig. I forbindelse med videreudviklingen har vi brug for en Idrætscontroller, så der hele tiden er styr på foreningens tal.

 

Hvem er vi:

I GIF-Gymnastik tror vi på, at bevægelse og fællesskab skaber glæde. Vi er en professionel organisation i et velfunderet foreningsmiljø. Vi har over 2.500 medlemmer, og bevæger over 15.000 mennesker om året på tværs af alle foreningens aktiviteter. Vi har et godt samarbejde med kommunen, forbund og organisationer, men vigtigst af alt så tror vi på, at vi som forening kan gøre en forskel for en masse menneskers sundhed og velvære. Vi har igennem de sidste 10 år arbejdet med overskriften ”Vi vil være Danmarks Gladeste Forening”. Med vores fundament, som er gymnastik og bevægelse, er det et mål, som vi hele tiden har for øje. Det har givet os en god udvikling, men vi er ikke færdige, vi skal videre. 

 

Hvem er du:



 

Hvad kan vi tilbyde:

 

Dine primære opgaver:

·      Udførelse af årsregnskab

·      Gennemgang og afstemning af balance og resultatopgørelse

·      Budgetlægning og opfølgning på dette

·      Afrapportering til bestyrelsen

·      Lønopgørelse og udbetaling

·      Ansvarlig for debitorer, kreditorer og andre forpligtelser

o   Afstemning og betaling

o   Udarbejdelse af faktura

·      Overordnet ansvar for medlemskartotek

·      Udarbejdelse af data til støtte- og refusionsordninger

·      Økonomisupport til de andre funktioner

Praktisk: 

Det er en 32 timers stilling. Vi har kontor i Gyngemosehallen, Gyngemose Parkvej 28A, 2860 Søborg. Løn efter kvalifikationer. 

Ved spørgsmål kan vores kasserer Lisbet Vad kontaktes pr. telefon 28892965 imellem kl.18 og 20 på hverdage eller administrativ leder Anette Bundgaard 60160905

Læs mere om os og vores forening på: www.gifgymnastik.dk

Tiltrædelse:

Snarest muligt. Vi gør opmærksom på, at ansøgninger til dette stillingsopslag behandles løbende, hvorfor stillingen kan blive besat inden fristens udløb den 17-02-2022. 

Send ansøgning:

Du sender din ansøgning samt CV til næstformand Rikke Alstrup-Hansen på næstformand@gifgymnastik.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!